
Reparation og service
Jeg udfører et bredt spænd af opgaver, lige fra batteriskift til fuldt service. Jeg bestræber mig på at være effektiv med alle typer opgaver.
Er der tale om fx batteriskift eller en mindre reparation, udføres opgaven mens du venter - mens større reparationer og fuldt service kræver at uret indleveres i en periode.

Ligesom at en bil skal til eftersyn og trænger til service en gang imellem - er det også en god ide at give sit ur et eftersyn ca. hvert femte år, alt afhængigt af ur-typen.
Som tiden går bliver olien i urets lejer sej og tandhjulene slides, så for at maksimere urets levetid, har det nu og da brug for en rensning, smøring og eventuel udbedring af slitage.
Som en af mine gamle læremestre sagde:
“Hvis uret serviceres regelmæssigt og der ikke kommer fugt i uret, vil det aldrig blive nødvendigt at skifte en reservedel, og uret kan i princippet holde for evigt.”
Reparation af et ur kan være en uforudsigelige opgave, hvor der kan dukke nye udfordringer op undervejs, og derfor bliver du som kunde altid informeret løbende om både opgavens omfang og pris.
